Konfirmation 2021
Hej💚 Og velkommen til min blog. Bloggen er et billede af min hverdag som festleverandør. Jeg håber at kunne give inspiration til en smuk borddækning – samt give et par gode ideer til hvad I har brug for til konfirmation 2021.
I år er det 10 år siden, at jeg startede Fuglsanggaard Festudlejning. Og der har været mange konfirmander forbi mit showroom for at se og snakke om deres konfirmation. Langt de fleste konfirmander vil gerne være med til at planlægge festen, så de får den dag, som de ønsker sig.
Det første skridt i planlægningen er som regel at finde ud af hvor festen skal holdes? Telt, restaurant eller hjemme i stuen/garagen? Og med hvor mange gæster? Er det første gang, at I skal holde konfirmation? Eller har I lidt erfaring fra tidligere konfirmationer i familien?
En konfirmation er ofte en familiefest med bedsteforældre, forældrenes søskende og deres børn. Og de allernærmeste venner til familien. Hvilket bliver ca. 30 til 50 personer. Skal festen holdes i et telt, er der ikke så mange begrænsninger i antallet – udover havens størrelse. Telte i dag er i en sådan kvalitet, at de sagtens kan varmes op selv i det tidlige forår. Det hjælper dog med gulv i teltet og en varmekanon, der sørger for at varmen bliver fordelt i teltet. Og store telte over (50 m2) kræver en byggetilladelse, men dog ikke hvis man lejer et certificeret /brandgodkendt telt.
Når I vælger at holde fest i telt, bestemmer I selv hvor længe festen skal vare. Teltet bliver som regel sat op i god tid, så der også er god tid til at dække borde og pynte op i resten af teltet. Er det første gang, at I skal stille telt op i haven, kan det være en god ide at spørge en professionel teltudlejer om mulighederne. Min samarbejdspartner tager ofte ud og ser hvordan haven ser ud. Og han ser alle de muligheder og udfordringer, der måtte være i forhold til de forskellige størrelser på teltet. Med 33 års erfaring finder han altid en løsning.
Showroom
Her på gården er jeg så heldig at have lager og showroom i et stort lokale – samt lidt ekstra lager til de største af bordene. Det gør at jeg kan vise opstilling af både lange borde og runde borde, så du kan se, hvordan din fest kan blive. Jeg har prøver af alt i bordpynt, duge, og servietter, så vi også sammen kan lave det bord der passer til jeres konfirmation. For konfirmanden er det så lige pludselig let at se om det skal være gul, lilla eller isblå? Fyrfadsstager eller høje sølvkandelaber? Og netop det, at de kan ”se” det hele på en gang, gør at nogle forældre faktisk hører, hvad det er konfirmanden ønsker sig. Andre gange forsvinder konfirmanden ud i vores have for at lege med hunden – og forældrene bestemmer resten.
Selve borddækningen klarer de fleste familier selv, men nogle vælger dog at overlade borddækning, evt. opvask, opsætning af telt til os. Vi sørger selvfølgelig for at koordinere hele tidsplanen. Alt bliver aftalt på forhånd, så du kan nyde den store dag sammen med konfirmanden og alle gæsterne.
Der er selvfølgelig mange små detaljer, som skal på plads for en konfirmation i 2021. Og selv om du har lavet din egen liste, kan det ske, at der undervejs dukker spørgsmål op. Ved at snakke med familie og venner får du nogle ideer, mens du får nogle andre ved at tale med kokken, restauranten eller os der lejer telte og service ud. Vi kender rigtig mange andre butikker og leverandører, som arbejder indenfor samme område.
God fornøjelse – Venligst Ann, Fuglsanggard Festudlejning💚