Borddækning Sand Duni serviet
Ann-i-arbejde-showroom Borddækning
Flasker-paa-bakke Showroom

Inspiration til borddækning

Borddækning er min passion – og har altid været det. Og jeg finder selv inspiration til mit showroom hver eneste dag i alt hvad jeg ser på. I materialer, farver, strukturer og former. Inspirationen er i naturen, i nogle lækre produkter eller i os selv. Og jeg vil gerne give noget af al den inspiration videre til mine kunder:-)

Du er altid meget velkommen til et besøg i showroomet for inspiration og gode ideer til,  hvordan bordet skal dækkes. Og jeg laver gerne en prøveopdækning sammen med dig, så du kan se det hele på en gang. Jeg har mange forskellige vaser, skåle og lysestager, så det er nemt at gøre det hele selv – eller du kan booke mig til nogle timer med borddækning af service, duge, servietter og blomster. Jeg tager også ud i forsamlingshuset og klarer nemt opstilling med borde og stole samt dækker bordet med duge, servietter og blomster. Ingen opgave er for stor eller lille:-)

Og jeg kan give en fast pris på forhånd for opgaven, hvis det ønskes. Jeg har mange års erfaring og rutine, så det tager ikke lang tid for mig. Stiller du selv med nogle hjælpere til borddækningen, går det hele hurtigere. Så ønsker du lidt eller meget hjælp – eller ønsker du helt at slippe for det praktiske forud for festen? Jeg har været med til at dække alt fra helt små fester til flere tusinde kuverter.

Jeg kan også tilbyde at lave bordpynt til afhentning, så det er klar til at sætte på bordet. Stofservietter folder jeg UB – og de bliver leveret i trådkurve, så de ikke bliver trykkede ved  transporten.   Ring eller send mig en mail, så vi kan snakke om, hvordan du ønsker det skal se ud.

Med venlig hilsen

Ann Fuglsang Kristensenfavicon-16x16
Fuglsanggaard Festudlejning – Tlf. 2119 4026

Kontakt mig

Navn*

Telefonnummer*

E-mail*

Anledning*

Evt. uddyb din henvendelse